Skab en bedre dynamik i familien med rådgivning

Rådgivning af familier

Familierådgivning i København er en mulighed for familier, der døjer med problemer. Der er i disse tider mulighed for at få coaching i København, der ikke blot henvender sig til enkeltpersoner, men i stedet til familier.

Rådgivning til problemer i familien

Hvilke slags problemer vil en coach typisk kunne hjælpe med? Der kan være en række problemstillinger, der gør familielivet problematisk. Det kan være et barn med en diagnose som ADHD, psykisk sygdom eller handicap, der gør det til en udfordring at få hverdagen til at fungere. Det kan være en forælder, der har problemer, for eksempel hvis mor eller far har været stressramt eller været sygemeldt i længere tid. Misbrugsproblemer så som alkoholmisbrug eller stofmisbrug kan også gøre det tungt at fungere sammen, også selvom misbrugeren er kommet på ret køl igen. Svigt i familien opleves stærkere end hvis det er venner, bekendte eller kolleger, som svigter én. Et svigt i familien kan derfor betyde, at det er svært for flere af medlemmerne i familien at genskabe tilliden til den, der har svigtet. Her kan en uvildig rådgiver være en løsning, når der er brug for at få talt ud om problemet.

Rådgivning ved skilsmisse

Hvis du og din partner skal skilles, kan det være svært at håndtere for børnene. De kan føle det, som om det er dem, der bliver ladt i stikken, og gå med sorg og selvbebrejdelser. Hvis skilsmissen ikke er en gensidig beslutning, kan dette også gøre situationen mere kompliceret.

Sammenbragte familier

Det kan også være, at skilsmissen gik nogenlunde godt, men problemerne dukker op, når forældrene finder nye partnere. Et barn kan føle sig truet, hvis mor eller far finder en ny partner, især hvis vedkommende flytter ind og bliver en fast del af familien. Det kan være, der følger børn med, og det kan være en svær situation at navigere i for alle parter. Den nye partner kan synes det er svært pludselig at skulle være ’ekstra’ mor eller far for et barn, som ikke er deres biologiske barn. Især når der er en ’rigtig’ mor eller far, der har ret til at bestemme barnets opdragelse. Hvilke regler må man sætte for sit bonusbarn? Det kan også være svært rent følelsesmæssigt, for de fleste elsker ikke deres partneres børn så højt som deres egne, biologiske børn, men denne følelse er ofte et tabu i den sammenbragte familie. Professionel rådgivning kan være en ventil til at udtrykke disse ’forbudte’ følelser og lære en sammenbragt familie at leve sammen.

Charlotte Bugge
Platanvej 26
2791 Dragør
29 43 68 73