Sådan vælger du din rigtige shampoo til dit hår

Uhmm. Elsker du også følelsen af helt nyvasket og velduftende hår? Rigtig mange kan nikke genkendende hertil. Desværre betyder det også, at flere og flere vasker deres hår langt mere end nødvendigt. Det kan sågar ende med, at hårvasken skader mere, end den gør gavn. Dit hår bliver fedtet på grund af hovedbundens talg-produktion, der er hudens naturlige beskyttelse. Hvis du vasker dit hår for ofte, vil sæben fjerne det beskyttende fedtlag, hvilket igangsætter en overproduktion af talg, der ultimativt gør dit hår endnu mere fedtet. Det er derfor vigtigt ikke at overstimulere håret og hovedbunden – og når det endelig gøres, er det særdeles vigtigt, at du bruger den rigtige shampoo til lige netop det behov, du har.

For at finde den shampoo, der passer bedst til lige netop dig og dit hår, er det vigtigt at erkende, hvad dit problem er. Et godt tip er at søge vejledning hos en kompetent frisør, der kyndigt kan rådgive om, hvilke specifikke behov du har.

Hårvask

Med hvad skal jeg så vælge?

Hvis du døjer med fedtet hår, vil dit hår have godt af astringerende ingredienser som blandt andet teatree olie, timian, citrus og kamille. Disse stoffer kan afhjælpe fedtet hår, da de går ind og aktivt fjerner fedtet fra hårrødderne. Et godt råd er at holde sig til klare shampooer, da disse vil efterlade færre fedtede balsam-stoffer direkte på hårene og dermed ikke tynge dem yderligere.

Har du fint hår og ønsker mere volumen, kan du med fordel investere i en shampoo indeholdende stoffet panthenol, da dette netop giver volumen og får det enkelte hårstrå til at svulme. Sørg også for, at der er masser af proteiner i shampooen, da disse vil gå ind og styrke de fine hårstrå og forhindre dem i at slides og spaltes.

Hvis du har fedtet hår, bør du sværge til fugtgivende ingredienser såsom sheabutter, hvedekim eller nøddeolie. Disse fugt-bomber går direkte ind og binder sig til dine hårstrå, hvorfra de plejer dem fra indersiden og hjælper lokkerne med at øge deres optag af fugt.

De fleste af os kender til spaltede og knækkede spidser, der får håret til at se livløst og tjavset ud. Vil du komme spaltede spidser til livs, skal du igen kigge efter proteiner på ingredienslisten. Proteiner går ind og ”lapper” skaderne direkte på hårstråene samtidig med at de styrker håret indefra, så de er mindre tilbøjelige til at knække.

Hvis du virkelig vil sætte ind overfor dit hårs skavanker, kan det kun anbefales at investere i en god kvalitetsshampoo, der effektivt går ind og forbedrer dit hårs sundhed. Du finder oftest de bedste mærker og det største udvalg hos en kompetent frisørsalon. Heldigvis findes der et væld af kompetente frisører, så hvad end du søger produkter og frisør i Hørsholm, Lyngby eller Rødøvre, vil du kunne få kyndig rådgivning om valg af shampoo til lige netop dine behov.

 

Stender ApS

Jernbanegade 10

4200 Slagelse

58 53 08 18